Indlæser arrangementer

« Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Forsvarsadvokaten Mette Grith Stage

21. november 2023 @ 17:30 - 20:00

Free

Du kan desværre ikke tilmelde dig det her arrangement længere.

Foreningen for Kvindelige Jurister inviterer i samarbejde med Plesner til et spændende arrangement med foredrag fra forsvarsadvokat Mette Grith Stage den 21. november 2023 kl. 17.30.

Alle har ret til det bedste forsvar – det er forsvarsadvokat Mette Grith Stages mantra, og hun vil give en indføring i sin dagligdag som forsvarsadvokat og fortælle om nogle af de dilemmaer, hun ofte står over for, herunder hvordan hun griber det an, hvis hun ved, at klienten er skyldig. Hun vil også fortælle lidt om retssystemets opbygning, så publikum får en bedre forståelse for straffesagskæden.

Plesner byder efter foredraget på en let anretning, hvor der vil være god mulighed for networking.

Mette Grith Stage er en af landets mest efterspurgte forsvarsadvokater. Hun kender retssystemet indefra, da hun tidligere har været ansat i Justitsministeriet og i anklagemyndigheden. I dag er hun indehaver af Stage Advokatfirma, som har landets største afdeling for straffesager og over 30 ansatte.

Mette Grith Stage har været forsvarer i nogle af Danmarkshistoriens mest spektakulære straffesager, så som parteringsdrabet i Aalborg i 2022, sagen om likvidering af en kendt radiovært på åben gade, Kundbypigen, morfaren, der dræbte en advokat i byretten, terrorangrebet på Krudttønden, gruppevoldtægten fra Fredericia Banegård samt adskillige sager om bandekriminalitet, ”Syrienskrigere” og mange andre sager. Flere af disse kommer hun ind på under sit foredrag.

Hvornår: 21. november 2023, kl. 17.30

Hvor: Plesner Advokatpartnerselskab

Vi glæder os til at se dig.

Detaljer

Dato:
21. november 2023
Tidspunkt:
17:30 - 20:00
Pris:
Free

Sted

Plesner
Amerika Plads 37
København Ø, 2100 Danmark
+ Google Maps

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og hold dig informeret om kommende arrangementer mm.

Se hvordan vi håndterer dine data i vores persondatapolitik.