- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Rundvisning i Østre Landsret

Hvordan ser hverdagen ud som landsdommer? Hvad kendetegner arbejdet i en af Danmarks to landsretter? Kom med FFKJ på rundvisning i Østre Landsrets bygning i Nordhavn – og få et sjældent indblik i både bygningen, kunsten og ikke mindst arbejdet som landsdommer.
Rundvisningen varetages af landsdommer Annette Dam Ryt-Hansen, der også er forperson for Østre Landsrets kunstudvalg. Gennem rundvisningen får vi mulighed for at se nærmere på den imponerende samling af samtidskunst, der præger bygningens indretning og skaber en særlig ramme om det juridiske arbejde. Værkerne er skabt specifikt til bygningen af en række både etablerede og up-coming samtidskunstnere – herunder Ditte Ejlerskov, Julie Lænkholm, Johanne Rude Lindegaard, Jeppe Hein, Per Kirkeby, John Kørner, Tal R, Marie Lund, Sara Sze, Carl Mannov og Kaspar Oppen Samuelsen.
Landsdommer Annette Dam Ryt-Hansen vil også fortælle om indholdet i dommergerningen – fra behandling af straffesager og civile sager til samarbejdet med kolleger, domsmandsretten og procesdeltagere. Du får med andre ord et blik bag juraen, beslutningerne og de overvejelser, der præger arbejdet i landets næsthøjeste retsinstans.
Program:
16.55 – 18.30: Rundvisningen begynder kl. 17 (Mødested: Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn)
18.30 – 19.30: Oplæg om arbejdet som landsdommer
Der serveres let forplejning til arrangementet.
Tilmelding
Arrangementet er gratis for medlemmer af FFKJ. Du skal have betalt det årlige kontingent på 350 kr. for at kunne tilmelde dig foreningens arrangementer, medmindre din arbejdsgiver har firmamedlemskab. Hvis din arbejdsgiver har firmamedlemskab, skal du huske at bruge din firma-mailadresse ved indmelding i foreningen.
Du kan indbetale enten via MobilePay 53 57 55 eller ved bankoverførsel til foreningens konto i Sydbank på konto nr. 6811 1070238 (husk at angive dit navn).
Der er et begrænset antal pladser.
Afbud
Ved afbud skal vi bede dig sende os en mail på vasb@ssxw.qx.