- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Sabba Mirza “Drab i ærens navn” og generalforsamling
11. april @ 18:00 - 21:00
Foreningen for Kvindelige Jurister har inviteret Sabba Mirza, cand.jur. og PhD i jura, til at holde et spændende oplæg for os om sin forskning og arbejde med æresrelaterede forbrydelser.
Sabba Mirza er CEO i My Law Story, som er en medievirksomhed målrettet den juridiske branche, og hun har skrevet den første danske ph.d. om æresrelaterede forbrydelser i et strafferetligt perspektiv. I løbet af sin forskning har Sabba Mirza mødt flere ofre til æresrelaterede forbrydelser, ligesom hun løbende bliver kontaktet af hjælpesøgende kvinder fra et mørkt miljø, som kun de færreste kender til.
Hun vil give et spændende indblik i nogle af de straffesager, hun har arbejdet med, og vi vil høre om, hvordan kriminalitetstypen adskiller sig fra andre forbrydelser ved typisk at være planlagte, kollektivt organiseret og i nogle tilfælde også accepteret af den øvrige familie. Forbrydelserne sker inden for nære, familiære relationer, hvor konflikten og undertrykkelsen skyldes en opfattelse af, at familiens ære er blevet krænket.
Arrangementet holdes torsdag den 11. april 2024, kl. 18.00 hos Bech-Bruun (på deres nye flotte lokation), der sørger for forplejning i løbet af aftenen.
Generalforsamling
Inden arrangementet holder FFKJ en kort generalforsamling med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
3. Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab.
4. Valg til bestyrelsen samt evt. suppleant.
6. Indsendte forslag fra foreningens medlemmer.
7. Eventuelt.
Afbud
Ved afbud skal vi bede dig sende os en mail på vasb@ssxw.qx.