Foreningen for Kvindelige Juristers behandling af dine personoplysninger
1. Vi er dataansvarlige
Foreningen for Kvindelige Jurister (”FFKJ”) er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du kan kontakte os på følgende:
Foreningen for Kvindelige Jurister
Helsingborggade 19, 2. tv.
2100 København Ø
Mail: vasb@ssxw.qx
Hjemmeside: www.ffkj.dk
2. Behandling af personoplysninger
FFKJ behandler personoplysninger om dig, når foreningen modtager oplysninger fra dig, i forbindelse med at du f.eks. administrerer dit medlemskab (herunder til- og framelding), tilmelder dig foreningens nyhedsbrev eller korresponderer med foreningen. Der vil som udgangspunkt alene behandles almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om dig som f.eks. dit navn, arbejdsplads og din mailadresse. Endvidere indsamles personoplysninger ved brug af cookies, når du besøger vores hjemmeside.
I konkrete tilfælde, f.eks. ved afholdelse af arrangementer, kan det være nødvendigt at behandle følsomme personoplysninger om dig med henblik på f.eks. at varetage særlige hensyn til tilgængelighed, kost, allergier, og lignende.
3. Formål med behandlingen
Vi behandler oplysninger om dig som foreningsmedlem for at kunne administrere dit medlemskab.
Vi behandler endvidere oplysninger om dig, for at vi kan oplyse dig om foreningens aktiviteter, sende dig invitationer til begivenheder, mv. igennem nyhedsbrevet, såfremt du har samtykket til nyhedsbrevet, samt for at muliggøre kontakt og korrespondance med foreningen.
Du har til enhver tid ret til at trække eventuelt afgivne samtykker tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor i punkt 1.
Når du besøger vores hjemmeside, behandles der via cookies oplysninger om dig i den udstrækning, som du samtykker til. Oplysningerne anvendes bl.a. til at tilpasse og forbedre hjemmesidens indhold. Du kan til enhver tid ændre dine cookieindstillinger, herunder slette eller blokere for cookies. Hvis du sletter eller blokerer cookies, kan annoncer på hjemmesiden blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden opleve, at websitet ikke fungerer optimalt, samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til. Nødvendige cookies skal være aktiveret for at kunne logge ind og få adgang til tilmeldingen til vores arrangementer. I tilfælde af, at du oplever problemer med at tilmelde dig arrangementer eller lignende, er du altid velkommen til at kontakte foreningen på vasb@ssxw.qx, hvor du kan blive tilmeldt arrangementer mv. uden anvendelse af hjemmesiden.
Vi behandler endvidere oplysninger om foreningens bestyrelse i form af kontaktoplysninger og portrætbillede, som fremgår af foreningens hjemmeside, med henblik på at synliggøre foreningens bestyrelse, oplyse foreningens medlemmer og andre om bestyrelsens sammensætning, samt muliggøre kontakt til bestyrelsesmedlemmerne. Oplysningerne, som fremgår af hjemmesiden, er i det væsentligste allerede offentliggjorte oplysninger, og bestyrelsesmedlemmerne har afgivet samtykke til behandlingen.
4. Deling af personoplysninger
Dine oplysninger deles alene med vores databehandlere og andre, som har et nødvendigt og lovhjemlet behandlingsgrundlag for at få overladt eller videregivet personoplysninger.
I det tilfælde, hvor oplysninger måtte overføres til databehandlere eller andre i lande uden for EU/EØS (tredjelande), vil dette alene finde sted, såfremt der foreligger et lovligt behandlingsgrundlag og det nødvendige og tilstrækkelige overførselsgrundlag.
5. Behandlings- og opbevaringsperiode
Dine oplysninger opbevares alene så længe, at det er nødvendigt for opfyldelse af formålet med behandlingen.
Oplysninger, som vi behandler om dig som led i dit foreningsmedlemskab, opbevares så længe, at du er medlem af foreningen, og slettes som udgangspunkt senest 1 år efter, at du har opsagt dit medlemskab, medmindre foreningen har en forpligtelse til at opbevare oplysningerne i længere tid, f.eks. som følge af bogførings- eller skatteretlige forpligtelser.
Oplysninger om dig, som vi har modtaget i forbindelse med din tilmelding til nyhedsbrevet, behandles indtil du afmelder dig nyhedsbrevet eller indtil nyhedsbrevet ophører.
Efter afmeldelse bestræber vi os på at slette dit samtykke hurtigst muligt og senest inden for 3 måneder fra afmeldelsen.
Såfremt foreningen i forbindelse med korrespondance med dig, ved udsendelse af nyhedsbrev eller lignende modtager oplysninger om, at din mailadresse ikke længere er i brug, vil din mailadresse som blive fjernet fra listen over abonnenter, medmindre der er anden grund til at
6. Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
- Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
- Ret til berigtigelse (rettelse)
- Ret til sletning
- Ret til begrænsning af behandling
- Ret til indsigelse
- Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder eller har spørgsmål til, hvordan vi behandler dine personoplysning, er du velkommen til at kontakte os via vores kontaktoplysninger under punkt 1 ovenfor.
Du har i øvrigt ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.