- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Inspirerende foredrag om sund livstil og motivation i den travle hverdag
24. januar 2018 @ 18:00 - 20:30
For mange er starten på det nye år en tid , hvor man laver planer og sætter sig nye mål for det kommende år. Med foreningens første arrangement i 2018 ønsker vi at sætte fokus på sund livstil og motivation i den travle hverdag. Til at fortælle om emnet og inspirere til nye mål eller forandring har foreningen invitereret Henrik Duer, træningsfysiolog, cand.scient. i idræt og kemi, Københavns Universitet, som bl.a. er forfatter til en række bøger om sund livstil og vægttab, og arbejder som personlig træner samt har coachet diverse lands- og elitehold inden for bla. roning, tennis, ishockey og basketball. I løbet af foredraget vil Henrik fortælle om, hvad der er sundest, og vigtigst af alt, hvordan man får succes med den sunde livsstil.
Arrangementet afholdes hos Accura Advokatpartnerselskab. Efter foredraget vil Accura byde på let forplejning, og der vil ligeledes være rig mulighed for networking.
Arrangementet finder sted onsdag den 24. januar 2018.
Kl. 18.00: Velkommen og godt nytår fra Foreningen
Kl. 18.15 – 19-15: Foredrag
Kl. 19.15 – 20.00: Networking og let forplejning
Tilmelding skal ske her på siden, senest 20. januar 2018.
OBS: Husk at du ikke kan tilmelde dig arrangementer, FØR dit kontingent for 2018 er indbetalt. Se mere om indbetaling af kontingent på vores kontingentside.